Æggejagt for Voksne på Krusmølle – En påsketur med snaps, solæg og selskab
299DKK
Er du klar til at finde æg og måske blive lidt tipsy undervejs?
Krusmølle inviterer til en anderledes og sjov æggejagt for voksne – fyldt med påskehygge, gode grin og smagfulde overraskelser!
Program
Vi starter ved hovedhuset, hvor du bliver budt velkommen med en lille snack og en flaske vand, inden vi sender jer afsted på æggejagt – voksen-style 😜
🕵️♂️ Æggejagt med et twist:
I går i grupper af 10 personer, med 10 minutters interval mellem hver gruppe – så alle får en god oplevelse.
Undervejs skal du holde øje – for spotter du en hare, eller måske flere, kan du være heldig at få serveret en snaps direkte i naturen.
Midt på ruten serverer vi et vaskeægte sønderjysk solæg – som man jo gør, når man jagter æg.
🍽️ Efter æggejagten samles vi indendørs til en hyggelig aftensservering.
Vi dækker op ved både langborde og runde borde – så du kan snakke med både din egen gruppe og nye venner på tværs.
Praktisk info
Mødested: Krusmølle hovedhus, Krusmøllevej 10, 6200 Aabenraa
Grupper: 10 personer pr. hold, afgang hvert 10. minut
Inkluderet: Snack + vand ved start, snaps og solæg på ruten, aftenservering og en masse godt selskab
Alder: Kun for voksne (+18)
Æggejagten for voksne er perfekt til vennegrupper, firmaudflugter eller bare en aften, hvor du vil opleve påsken på en helt ny måde – med både æg, latter og lidt lokal “flydende påskestemning” i glasset.