Transparente Betalingsbetingelser:
Vores Garanti for Gennemsigtighed og Tillid
I vores forpligtelse til at sikre en tillidsfuld og problemfri transaktionsoplevelse for vores kunder, har vi etableret transparente betalingsbetingelser, der tydeligt definerer vilkårene for enhver økonomisk interaktion mellem os og vores kunder. Disse betingelser udgør fundamentet for vores forretningsrelationer og er udformet med fokus på gennemsigtighed, sikkerhed-
Ved booking hos Krusmølle Glamping accepterer du nedenstående handelsbetingelser. Har du spørgsmål eller oplever du uklarheder, er du velkommen til at kontakte os på info@krusmoelle-glamping.dk. Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser inden for to hverdage.
Du er kan også kontakte os på telefon i åbningstiden: Tlf: 7468 6172
Afrejse: Afrejse skal ske senest kl. 11:00. Ved senere afrejse forbeholder vi os retten til at opkræve for en ekstra overnatning – uden mulighed for at blive.
Betaling: Booking foretages online, og betalingen trækkes i to trin: Et bookinggebyr på 10% ved reservation og resten (90%) 7 dage før ankomst.
Annullering: Gratis indtil 7 dage før ankomst (kun bookinggebyr betales). Ved senere annullering opkræves det fulde beløb for ophold og tilkøb.
Udeblivelse: Sidestilles med sen annullering og refunderes ikke.
Ændringer og annulleringer: Skal ske skriftligt via mail eller bookingsystemet. Husk at få bekræftelse.
Tilføjelser som morgenmad, aftensmad, bobler m.m. skal bestilles senest 24 timer før ankomst.
Fjernelse af tilkøb skal ske senest 48 timer før ankomst, ellers opkræves det fulde beløb.
Vi forventer, at alle gæster udviser hensynsfuld og respektfuld adfærd.
Du er i naturen, så vi forventer naturligvis at du opføre dig med omtanke for dyreliv og planter
Ved støj, grov adfærd eller beskadigelse af ejendom kan gæsten blive bortvist uden ret til refundering.
Bookinger fra personer under 18 år accepteres kun, hvis de er ledsaget af en ansvarlig voksen. Krusmølle Glamping forbeholder sig retten til at afvise bookinger, der ikke lever op til dette krav.
Rengøring af vogne foregår mellem kl. 11.00 og 15.00 på afrejsedagen. Ved ophold over tre dage kan sengetøj skiftes efter skriftlig henvendelse.
Det er ikke tilladt at medbringe dyr. Overtrædelse medfører:
Rengøringsgebyr: 1.500 kr.
Bøde: 500 kr.
Eventuel erstatning for beskadiget inventar
Dette gælder uanset om gæsten selv forsøger at rengøre efter sig.
Krusmølle Glamping er ikke ansvarlig for aflysninger eller ændringer som følge af force majeure (f.eks. strejke, pandemi, brand, ekstreme vejrforhold m.m.). Ved force majeure har gæsten ikke krav på erstatning, men vi vil så vidt muligt tilbyde ombooking eller tilbagebetaling.
Krusmølle Glamping kan ikke drages til ansvar for indirekte tab. Eventuel kompensation kan højst udgøre det samlede beløb for ophold og tilkøb. Manglende eller ødelagt inventar erstattes af gæsten.
Krusmølle Glamping er ikke ansvarlig for hærværk, tyveri eller skader på parkerede biler.
Vi erstatter ikke bortkomne eller stjålne genstande – hverken i vogne eller på området.
Glemte sager opbevares i op til 2 måneder, derefter afleveres de til politiet. Forsendelse kan ske mod 100 kr. + porto.
Ved brug af gavekort udstedt af tredjeparter, er det disse partneres handelsbetingelser, der gælder. Kampagner og rabatter fra Krusmølle Glamping er ikke gældende i forbindelse med eksterne gavekort.
Sæsonen løber fra maj til september. De præcise datoer varierer og fremgår af bookingsystemet.
Krusmølle Glamping forbeholder sig retten til at opdatere handelsbetingelserne. Den nyeste version er altid tilgængelig på hjemmesiden. Ændringer træder i kraft med rimeligt varsel.
Vi håndterer alle personoplysninger i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning (GDPR). Læs mere under Cookie og privatlivspolitik
Eventuelle tvister mellem gæst og Krusmølle Glamping afgøres efter dansk ret ved en dansk domstol.
Du acceptere at modtage nyhedsbrev & skræddersyet markedsføring
Du kan altid trække dit samtykke tilbage.
Torsdag – Fredag
kl. 11.30 – 17.00
Søndag – Lørdag
kl. 10.00 – 17.00
Cafe lukker kl.16.00
Copyright © 2024 – Krusmølle Aps